Spiller musik for hele familien, men mest for børn
Velkommen til julefest med Ann & Aberne, der spiller julen ind med helt nye numre i bedste abefest stil med hop, dans og syng med-lege. Der bliver mulighed for at lege og spille alle de gode, gamle og kendte julesange rundt om træet, bl.a. Højt fra træets grønne top, Søren Banjomus og På loftet sidder nissen
Orkestret har 13 års erfaring og underholdt børn ved mere end 300 koncerter rundt i landet, på bl.a. festivaler, byfester, ved firmaarrangementer, biblioteker og kulturhuse, i storcentre, børnehaver, SFO og skoler.
Bandet sætter børn, forældre og bedsteforældre i gang med at danse, klappe og synge. Der er altid gang i hele kroppen, udsigt til smil på læben og sved på panden, når Ann & Aberne optræder.
Ann & Aberne ved hvad der skal til for at skabe glæde og inddrage publikum, når de spiller legende og levende musik for alle.
Ann er forsanger og aktiv frontfigur og bag hende er de 3 aber:
– Lars på trommer og percussion – og han slår hårdt!
– Erik på bas og guitar – og han er en anelse streng!
– Aksel på keyboard, som spiller på mange tangenter!
”Når børnene gir’ den gas til vores koncerter, smitter det selvfølgelig af på os alle. Og jeg synes det er for skægt at hoppe højt”, siger Ann, der er bandets sangerinde.
Ann & Aberne har siden orkestrets start spillet mere end 300 koncerter rundt i landet.
Ann & Aberne ved hvad der skal til for at skabe glæde, inddrage publikum og få alle til at svede, når de spiller legende og levende musik for alle.