Søg

Del på de Sociale Medier

Facebook
Twitter
LinkedIn

André Nybo

André Nybo

André Nybo, der siden starten af 1990’erne har optrådt med sit trylleri og sine magiske evner for et stort publikum, er oprindeligt uddannet folkeskolelærer med hang til underholdning og magi. Derfor har han valgt at underholde med trylleri på fuldtidsbasis. André Nybo er blandt andre oplært af tryllekunstneren Rune Klan

André Nybo er en anerkendt entertainer og tryllekunstner. Han kendetegnes bedst ved sin humor, nærvær og fingerfærdighed. Alt dette kommer til udtryk i hans shows med uforudsigelighed og elegance som faste ingredienser. Det gør, at publikum føler sig godt tilpas i hans selskab.

Stand-up trylleri med André Nybo

Stand-up trylleshow er det ekstra krydderi, der skal til for at skabe en vellykket fest. Showet, som André Nybo tilbyder, er latterfyldt og er en kombination af trylleri, komik, sjov og spændende involvering af tilskuerne. Stand-up trylleshow bliver ofte brugt til fødselsdage, alle former for firmafester og private fester. Dette show kan laves for personer i alle aldre og næsten overalt; fra scene til walk-around trylleri.

Showet kan indeholde:

  • Rødvin tryllet frem fra en oppustet ballon.
  • Lånte ringe, der bliver tryllet frem fra en slikautomat.
  • Drikkevarer fra skoene, tidligere kommentar: ”Hvor meget kan han have i de sko?”
  • Signerede kort i loftet.
  • Tilskuernes signerede penge dukker op inde i en citron.
  • Forsvindende ure.
  • Mange skumgummibolde der bliver tryllet frem af en hemmelig hjælper.
  • Oplev også det fantastiske morsomme hypnosenummer med Rocky Racoon og meget mere.
  • Showet formes efter jeres ønsker, så hvis I har brug for at sætte spot på en kollega, chefen eller fødselaren på en sød og lattermild måde, så gør André Nybo også det.

Det kunne foregå således:

Aftenens hovedperson kommer til at trylle og underholde sammen med tryllekunstneren uden egentlig at vide, hvad der helt foregår. Det er fantastisk underholdende at se på og være med til.
Det er bestemt også meget overraskende, at der pludselig dukker en mand (tryllekunstneren) op i selskabet, som ingen kender.
André Nybo sørger også for, at alle i selskabet er med lige fra begyndelsen af showet (ryster folk sammen) og desuden kommer til at deltage aktivt et par minutter.

Sangerinde/assistent: Ligeledes har André Nybo ofte en smuk sangerinde med, som synger en kort sang, imens tryllekunstneren tryller diverse ting frem. Det kan f. eks. være en hel sværm af ”sommerfugle” eller en ”snestorm” frem fra hænderne som en flot afslutning.

Varighed: fra 25-45 min. – alt efter ønske.

Close-up med André Nybo

Close up trylleri er noget helt for sig selv. Magien kendetegnes ved elegancen, den utrolige fingerfærdigheder og spontane humor.  André Nybo går rundt blandt publikum og udfører trylleri og små mirakler lige for næsen af tilskuerne.

  • Det er en fængende og intens publikumsoplevelse!
  • Close-up magi er altså en kombination af tryllekunst og komik, der involverer gæsterne helt tæt på.
  • En perfekt form for uhøjtidelig underholdning.
  • André Nybo går rundt ved bordene og udfører magien lige under næsen og omkring ørerne på de forbløffede tilskuere.

Det er ren fingerfærdighed, snilde og forbløffelse med kort, ringe, ure, punge, mønter, bolde, flasker, ”guldfisk”, drikkevarer og meget, meget mere. Glæd jer!

Denne form for trylleri er særdeles velegnet ved alle former for firmaarrangementer og private sammenkomster. Det kan være messer, bryllupper, familiefester m.m.

Varighed: fra 20 min. – til 2 t. (mindst 7 minutter ved hvert bord anbefales).

Børneunderholdning med André Nybo

Mange gange foregår André Nybos børneshows på den måde, at f.eks. fødselaren bliver klædt ud som tryllekunstner og derefter tryller sammen med tryllekunstneren. Dette indslag er meget populært, der sker virkelig noget i dette show, og børnene elsker det.

André sørger for at involvere publikum, og flere vil opleve at blive en del af showet. Han bruger også balloner og små tryllesæt som gaver til nogle af de børn, der hjælper ham med at trylle under showet.

I showet vil følgende kunne opleves:

  • En mystisk ”tryllehat”, der uden tryllekunstneren ved det, tryller med sæbebobler.
  • Silketørklæder, balloner, røde næser, ”kaniner” og meget mere.
  • Et lille ”kæledyr” ved navn Rocky, som er et klart hit.
  • Masser af interaktion af børn og voksne – selv de mindste er med hele vejen.
  • 20-30 minutters komedie, sjov, magi og latter.

Sangerinde: Som en særlig finish er der også mulighed for, at André tager sin smukke sangerinde med, som ofte afslutter showet med en sang, som alle børnene kender. Imens tryller André den afsluttende effekt frem (måske en ”snestorm” eller et hav af ”sommerfugle” eller slikposer). Desuden hjælper sangerinden også med til at få placeret børnene, så alle kan se og være med, inden magien begynder, og tryllekunstneren træder frem.

André Nybo har stor erfaring med trylleri for børn. Og da han er er uddannet folkeskolelærer, så er der virkelig en god kontakt og forståelse mellem ham og børnene under hele forestillingen. Efter hvert børneshow signerer han gerne autografer på postkort til minde om dagen.

Skal du afholde en børnefest lidt ud over det sædvanlige? Så prøv André Nybos børnetrylleshow!

Juleshow for børn med André Nybo

André Nybo skaber rammerne for børn og voksne med sit helt specielle juleshow. Showet tilrettelægges efter børnenes behov og ønsker.

Showet kan for eksempel foregå på den måde, at et af børnene bliver klædt ud som hjælpenisse og tryller sammen med André. Dette indslag er selvsagt meget populært.

Der sker virkelig noget i dette show, og børnene elsker det!

Der bliver brugt julesilketørklæder, nissehuer og nisseassistenter fra publikum.
André Nybo tryller med sæbebobler, klovne næser, citroner og ”tryllekaniner”.
Rocky den lille australske ”vaskebjørn” laver også ballade med tryllekunstneren.
Selveste julemanden kan også trylles frem eller måske gaver og slikposer til sidst i showet, hvis det ønskes.

En festlig afslutning på showet kan være den syngende nissepige Drys, som ofte afslutter showet med en julesang, som børnene kender. Imens tryller André den afsluttende effekt frem. Det kan eksempelvis være en ”snestorm”, mens børnene synger ”Nu er det jul igen”.

Desuden hjælper nisseassistenten også til med at få placeret børnene, så alle kan se og være med, inden tryllerierne begynder, og tryllekunstneren træder frem.

Varighed: ca. 1 x 30 min.

Der kan også booke en julepakkeløsning. Her har du mulighed for at får det flotteste juleshow med:

Tryllekunstner André Nybo
Julemand
Syngende nissepige
Julehygge med sange, historier og lege
Et gennemført show

Varighed: ca. 1 x 60 min. – alt efter antal børn.

Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel