Claus Reiss
– landets eneste sækkepibe-komiker
I en ung alder fik Claus Reiss stor interesse for sækkepibemusik og måtte bare lære at spille på det instrument. Senere blev han uddannet ingeniør med speciale i innovation, men valgte at skifte karriere. Han var nemlig begyndt at kombinere sækkepibe med stand-up, og det fungerede overraskende godt.
Han underholder med en blanding af sækkepibe og stand-up. Det er 100 procent original og sjov underholdning, hvor du er sikker på, at dine gæster ikke har oplevet lignende før. Med en humor helt nede på jorden fortæller han om sine uheldige oplevelser og misforståelser ved at spille sækkepibe.
Juleunderholdning med Claus Reiss
Hvad med et sjovt indslag til julefrokosten, som dine kolleger ikke har set før? Claus er den eneste i Danmark, der underholder med en blanding af sækkepibe og stand-up comedy. Showet er fyldt med geniale jokes om sækkepiben, hans uheldige oplevelser og om den skotske uniform. Selvfølgelig i kilt sammensat med sjove melodier.
Ikke to shows er ens. Underholdningen rammer både de unge og ældre kolleger, og humoren er uhøjtidelig. En del af Claus Reiss’ show er improvisation, hvor han involverer kollegerne på en måde, så det er sjovt for alle. Der er endda én, der får lov at prøve sækkepiben, mere eller mindre frivilligt.
Kendetegnene for showet er overraskelse, skarpe jokes og nærvær. Kort sagt I får en hyleskæg og unik oplevelse med Claus Reiss’ Sækkepibe Comedy Show.